Play button
Fem personer med armene om hinanden efter gode oplevelser sammen

Henrik Møller

Consultant | Partner
Koblingen mellem formiddagens teori og eftermiddagens øvelser var fænomenal. Men det der gjorde det helt særligt, var konsulentens evne til at spørge ind til deltagernes opfattelse af deres egne profiler og hjælpe dem til at få et større perspektiv på sig selv. Dagen har virkelig kickstartet det gode samarbejde!

Martin Simon Jelgren

Kunderådgiver, PFA Pension

Fra indsigt til daglig adfærd

Hele landet
1 - 200 personer
Indendørs
8 timer
Året rundt
kr. 25.000,-
for 25 personer
pr. ekstra person kr. 720,-

Priser eksklusiv moms. Se priseksempel nedenfor. 

Få valid indsigt i kompetencer, præferencer og adfærdsmønstre. Lær at bruge jeres viden aktivt. Styrk trivsel, resultater og teamkultur i din virksomhed.

Lyder det interessant?

 

En personprofil giver uvurderlige indsigter

Vi mennesker er forskellige. Også på arbejdspladsen. Men ikke altid er forståelsen for forskelligheder tilstede. Alle har prøvet at føle sig misforstået på jobbet, og det er hverken rart eller fordrende for samarbejde og resultater. Personprofiler giver uvurderlig indsigt i personlige kompetencer og præferencer, hvilket har stor værdi i vores samspil med andre. På et højere plan kan personprofiler give viden om de primære styrker og udviklingsområder i jeres organisation. Profilværktøjer er udbredt i erhvervslivet, og det er der et hav af gode grunde til. Måske bruger I det allerede? Eksempelvis i forbindelse med rekruttering? Profilværktøjer kan så meget mere end at sikre den rette medarbejder ved ansættelsen, og det vil vi gerne fortælle dig mere om.

Hvad kan en personprofil og hvad kan den ikke?

En personprofil tegner et nuanceret billede af en persons kompetencer og motivationer, prioriteter og præferencer. Den øger selvindsigten, og gør det muligt for den enkelte at forstå de mekanismer, der påvirker samspillet med andre. Personprofiler giver altså et rigtig godt udgangspunkt for at lære sig selv og sine kollegaer bedre at kende. Personprofilen har dog én væsentlig begrænsning: Den ændrer ikke faktisk adfærd - det sker kun gennem proaktive indsatser. Derfor er vores tilgang til profilværktøjer praktisk. 

DiSC, MBTI, JTI eller Insights?

Der findes en lang række varianter af personprofiler, blandt andet Everything DiSC® - Discover Person Profil Analyse, MBTI® - Myers Briggs TypeIndikator, JTI - Jungiansk Type Index og Insights Discovery. Groft sagt kan de alle det samme; præsentere den enkelte persons adfærd og præferencer. I CoastZone tilbyder vi personprofiler fra Everything DiSC®, men vi kan hjælpe jer med den praktiske implementering, uanset hvilket profilværktøj I bruger eller foretrækker.

Nysgerrig på et konkret bud på et personprofil forløb? Læs videre på denne side.

Mere viden om Everything DiSC® og de mange udviklingsmuligheder? Klik her.

 

Personprofil forløb: Sådan bliver indsigten brugbar

Det er vores erfaring, at viden skal omsættes til handlinger i det daglige for at skabe reel forandring. Siden 2004 har vi gjort brugen af profilværktøjer til dagligdagspraksis i et hav af organisationer - og på den baggrund blandt andet vundet anerkendelsen som verdens anden bedste DiSC® træner. Derfor bygger vores personprofil forløb på en vekselvirkning mellem de dokumenterede indsigter og aktiv træning af adfærd:

Programforslag

09.00-10.30
Hvad er Everything DiSC®?
10.30-11.45
Forstå din profil
11.45-13.00
Praktisk træning i adfærd
13.00-14.00
Frokost
14.00-15.15
Spot din modsætning
15.15-16.15
Den effektive teamkultur
16.15-16.45
Spil andre profiler gode
16.45-17.00
Refleksion og afrunding

Arbejd trygt og aktivt med din personprofil

Hvis ikke I allerede har en personprofil, er det forløbets første skridt. I modtager et personligt link til den adaptive spørgeramme via vores online system og herefter jeres profilrapport. I modtager også en opgave, der forbereder jer på vores forløb sammen. Når vi mødes, taler vi ind i de forskellige personprofiler generelt og i jeres teamsammensætning specifikt. Herefter inddrager vi konkrete øvelser, der tydeliggør styrker såvel som udviklingspunkter. Gennem forløbet retter vores fokus sig mod de adfærdsændringer, der vil effektivisere jeres samarbejde og styrke trivslen i jeres team. Vi gør det enkelt og trygt for alle at træde ud af komfortzonen og arbejde aktivt med sin personprofil i teamsammenhæng. 

Fasthold udviklingen med My Everything DiSC®

Det er i hverdagen, den egentlige udvikling sker. Både på kort og lang sigt er det afgørende, at I arbejder videre med den praktiske brug af jeres DiSC® viden, når vi slipper jer. Jo mere, I træner strategierne efter træningsforløbet, jo større afkast får I. Til at fastholde jeres fokus og udvikling i hverdagen er det online mødested og læringsunivers My Everything DiSC® en stor hjælp. Det er en mobil vidensbank, der altid er lige ved hånden, og hvor I blandt andet får:

  • Podcasts med viden om egen og andres profil
  • Hjælp til håndtering af dagligdagens problematikker og konflikter
  • Sammenligningsrapporter af relevante profiler
  • Tips til bedre samarbejde og stærkere relationer
  • Guides til konstruktiv og udviklende feedback til de enkelte profiler

Denne platform giver jer de bedste forudsætninger for at holde liv i udviklingen, når den travle hverdag melder sig igen. Adgangen er ubegrænset, hvis jeres personprofil forløb involverer DiSC® personprofiler.

Priseksempel

Ovenstående pris på kr. 25.000,- gælder det skitserede program på 8 timer op til 25 personer og kr. 720,- pr. ekstra person herover. Forløbet omfatter indledende rådgivning og forberedelse ved teamkonsulent, en forberedende deltageropgave, en teoretisk gennemgang af profilværktøjet, faglige indlæg og udvalgte teamøvelser, refleksion og opsamling, udstyr og koordinering. Ønsker I Everything DiSC® Workplace profiler, er prisen kr. 1.400,- pr. profil inklusiv ubegrænset adgang til den online platform My Everything DiSC®. Alle priser er eksklusiv moms og transporttillæg for teamkonsulent på kr. 1.000,-. I får naturligvis et skræddersyet oplæg, når vi har talt sammen.

DiSC® skaber forståelse for jeres forskelligheder

Det er vores klare overbevisning, at når noget er nemt at forstå, er det også nemmere at bruge - derfor arbejder vi med Everything DiSC®. DiSC står for Dominance (dominans), influence (indflydelse), Steadiness (stabilitet) og Conscientious (samvittighedsfuld). Der findes hverken rigtige eller forkerte profiler, og ofte har man adfærdstræk i flere retninger. Mange kan genkende sig selv på de ord, der knytter sig til de fire arketyper:

D = Dominance

Personer med D-adfærd ønsker ofte at kontrollere situationen og er ikke bange for at tage beslutninger. De har en næsten urokkelig tro på, at deres overbevisninger er de bedste og mest rigtige. De er beslutsomme, direkte, viljestærke og resultatorienterede.

i= influence

Personer med i-adfærd har en utrolig overtalelsesevne og ikke mindst en stor lyst til at overbevise andre om deres holdning. De er ofte meget inspirerende, udadvendte, optimistiske, livlige og kreative, og man kan godt regne med energi og dynamik fra deres side. 

S = Steadiness

Personer med S-adfærd har det bedst, når alting er, som det plejer at være. De er glade for en forudsigelig hverdag, og forandringer skal ske gradvist og overskueligt. De er rolige, tålmodige, ydmyge, lyttende, pligtopfyldende og omsorgsfulde - de er gode holdspillere.

C = Conscientious

Personer med C-adfærd går altid grundigt til værks, inden de handler. Alt bliver vendt og drejet med ambitionen om at levere et fejlfrit resultat. De er analytiske, detaljeorienterede, kvalitetsbevidste, systematiske og strukturerede i deres arbejde.

CoastZone aktiverer og samler jeres forskelligheder

Mange virksomheder bruger allerede profilværktøjer i større eller mindre grad. Ofte sker det dog, at denne viden forsvinder ned i skrivebordsskuffen, når profilrapporten er læst. Og det er virkelig en skam! I tæt dialog med jer målretter vi et forløb på baggrund af jeres forudsætninger og situation. Vi tror på, at alle i teamet kan bidrage positivt i den proces eller udfordring, I står overfor, og personprofiler er et stærkt værktøj til at opdage og udnytte hinandens ressourcer. Vi gør det nemt for jer at bruge, og derved komme videre fra blot at vide til også at gøre. Gennem vores aktive træningsforløb sikrer vi, at læringen får en reel positiv effekt på jeres samarbejde.

Hvor vil I gerne hen med jeres udvikling?

Gennem 2 årtier har vi sat organisationer, teams og mennesker i bevægelse. Vi afholder udviklingsforløb over hele landet tilpasset jeres specifikke mål og virksomhed. Det kan både foregå på jeres egen adresse, en udvalgt lokation og online. Vi samarbejder desuden med en lang række hoteller, konferencecentre og venues rundt om i Danmark, som kan danne rammen om et fokuseret forløb væk fra jeres vante omgivelser. Har I særlige ønsker til lokationen, hjælper vi jer med det. Kontakt os i dag, og tag en uforpligtende snak med én af vores teamkonsulenter om det optimale udviklingsforløb for dig og dit team.

Sikkerhed er vores 1. prioritet

Vi passer rigtig godt på jer. Fysisk og mentalt er jeres sikkerhed altid vores 1. prioritet. Det gør vi os umage med, at I kan se, høre og mærke.

Måske har det din interesse

Vi hjælper dig på vej

Instagram icon
Linkedin icon
Youtube icon