Mænd med pagajer stående på et Stand Up Paddle team board
Play button
Luftfoto af to stand up paddle team boards på havet
Kvinde på mountainbike i en skov som eksempel på Outdoor Sport

Ove Rokkedal

Sales Manager

Teamwork i naturens frirum

Hele landet
8 - 100 personer
Udendørs
3 timer
Året rundt
kr. 15.800,-
for 12 personer
pr. ekstra person kr. 650,-

Prisen er eksklusiv moms og gældende for Kajak & Kickbike i 3 timer uden tilvalg

Sund konkurrence på land og vand

Naturen indbyder året rundt til sund aktivitet, og der findes et væld af fede skovområder, søer og kyststrækninger, hvor I kan være aktive sammen. Dyrk samarbejdet på land og vand og mærk det rush, der helt naturligt følger med fysisk aktivitet. Vi tager højde for jeres forskelligheder, og sørger for, at I alle udfordres på det rette niveau - både nybegynderen og den rutinerede sportsudøver.

Outdoor Teambuilding er nærvær, puls og variation

Vi har sammensat 2 teampakker, der begge giver jer god variation, motion og energi! Ved at kombinere teambuilding med fede sportsaktiviteter på land og vand får I både pulsen op og træner jeres samarbejde. Vi deler jer i teams á 5-7 personer og instruerer jer grundigt i fokus, teknik og sikkerhed før hver aktivitet. Al vores udstyr er naturligvis af højeste kvalitet.

Både hoved og krop sættes på arbejde

Her er fysik og hurtighed ikke nok. I begge teampakker twister vi den fysiske konkurrence med teamopgaver af logisk og kreativ karakter. Det betyder, at når kroppen holder pause, sættes hovedet på arbejde. På den måde kommer vi hele vejen rundt og aktiverer alle ressourcer - hos den enkelte såvel som i teamet.

Teampakke 1: Kajak & Kickbike

Kickbike

På den sjove krydsning mellem et løbehjul og en mountainbike kommer I ud af starthullerne i en stafet med både fart og udfordring. Mærk pulsen, når I jagter den bedste tid!

Kajak

På vandet sætter vi forskellige forhindringer op, der udfordrer kommunikation, sanser og manøvredygtighed. Måske giver vi jer bind for øjnene, hvilket skaber en helt anden teamoplevelse i dobbeltkajakkerne.

Teamopgaver

Mentalt og praktisk dyrker vi jeres samarbejde gennem en række teamopgaver af varierende kompleksitet. Her må I finde logikken, kreativiteten og konstruktionsevnerne frem.

Teampakke 2: Mountainbike & SUP

Mountainbike

Vi sætter jer stævne på fede mountainbikespor. Distancen, tempoet og niveauet afstemmes efter området, tiden og jeres fysiske formåen, og vi guider jer til den rette teknik.

Team Stand Up Paddle

På vandet er der lagt op til en dyst i teamwork, teknik og balance. Den populære sportsgren kombinerer surfing, fitness og kano med holdsport, og det bliver uden tvivl en fantastisk stafet med høj puls og brede smil!

Teamopgaver

Mentalt og praktisk dyrker vi jeres samarbejde gennem en række teamopgaver af varierende kompleksitet. Her må I finde logikken, kreativiteten og konstruktionsevnerne frem.

Ekstra adrenalin? Tilføj RIB, watercast og klatring

Er I klar på mere adrenalin og flere fede naturoplevelser af den aktive slags? Så und jer selv en tur op ad klatrepælen eller på vandet i de hurtige RIB både:

RIB og watercast

Hop i våddragten og mærk suset i høj fart! Måske er det nu, nogle af jer prøver kræfter med specialstyrkernes særlige indsættelsesteknik, watercast? Det giver uden tvivl det ultimative adrenalinkick at rulle i bølgerne fra rælingen, imens båden slår smut på vandoverfladen!

Klatring

Vores form for klatring kræver både mod og tillid. Her klatrer du op ad en pæl, som dine kolleger holder. Pælen har ingen trin, kun huller med plads til stave, som hele tiden må flyttes for at få nye trin at træde på.

Sikkerhed er vores 1. prioritet

Vi passer rigtig godt på jer. Fysisk og mentalt er jeres sikkerhed altid vores 1. prioritet. Det gør vi os umage med, at I kan se, høre og mærke. Det betyder også, at vi tager forbehold for vind og vejr i forhold til aktiviteter på vand. Vær derfor opmærksomme på, at der på dagen kan være behov for at ændre i programmet for ikke at gå på kompromis med jeres sikkerhed.

Andre aktiviteter

Se hvad vi ellers har at byde på

Vi hjælper dig på vej

Instagram icon
Linkedin icon
Youtube icon